Vietnamesiske forårsruller - vegetar udgavemed fyld af veggie pålæg, kål, avocado, mango og peberfrugt

(3 vurderinger) Min vurdering: 0

Vietnamesiske forårsruller - vegetar udgavemed fyld af veggie pålæg, kål, avocado, mango og peberfrugt

  • 20 min.
  • 2 personer

Ingredienser

  • 8 stk. rispapir
  • 1 flad skål med lunkent vand til udblødning af rispapiret
FYLD DRESSING
  • 1 dl limesaft
  • 1 spsk. fish sauce
  • 1 spsk. rørsukker
  • 2 tsk. finthakket rød chili
  • 1 spsk. ristede sesamfrø
TILBEHØR
  • Sød chili sauce, peanutbutter dip (se Tips), soya sauce
Print opskrift

Vegetariske friske forårsruller med masser af grønt

Vietnamesiske forårsruller, også kaldet friske forårsruller, er blevet en populær spise herhjemme. De lækre forårsruller fyldes med friske grøntsager og sauce, der omsvøbes af rispapir.

I denne opskrift laver vi en vegetarisk version af den asiatiske ret, da vi fylder den med vores Veggie Pålæg, spidskålsblade, avocado, mango og rød peberfrugt - men du kan fylde den med de grøntsager, du lige har ved hånden, derfor er friske forårsruller den perfekte tøm-køleskabet-ret.


Sådan tilbereder du retten

Forbered fyldet

  1. Klargør alle ingredienserne til fyldet, og anret dem i små skåle eller på et stort fad: Skyl spidskålen, og skær de enkelte blade ud i stykker á 10 x 10 centimeter.
  2. Flæk avocadoen, fjern stenen, grav kødet ud i ét stykke med en ske, og skær i skiver på langs.
  3. Del mangoen ved at skære langs hver side af stenen. Fjern skallen, og skær kødet i skiver på langs.
  4. Skyl peberfrugten, og skær i smalle strimler.
  5. Skyl koriander eller basilikum, og dup tør.
  6. Rul Veggie Pålægsskiverne sammen til små ruller.

Dressing

  1. Kom alle ingredienserne til dressingen, undtagen sesamfrø, i et glas med låg, og ryst alle ingredienser sammen, til sukkeret er opløst.

Servering

  1. Fyld et tærtefad med lunkent vand til at blødgøre rispapiret i. Dyp rispapiret i vandet, og placér det på en tallerken eller et skærebræt, så rispapiret ikke krøller sammen i hænderne på dig.
  2. Fordel grøntsager og Veggie Pålæg 1/3 inde på rispapiret. Pas på med ikke at overproppe den.
  3. Hold fast om fyldet, og rul rispapiret så stramt som muligt. Fold enderne ind, og rul videre til der ikke er mere rispapir.
  4. Lav alle ruller klar. Lige inden servering skæres hver rulle i 2-3 stykker og anrettes på et fad.
  5. Kom asiatisk sauce i en lille skål og drys med sesamfrø.
  6. Spis rullerne med fingrene eller pinde, og dyp i den asiatiske dip.
  7. Velbekomme!

 


Tips

Vietnamesiske forårsruller med peanutsauce
Giv dine friske forårsruller ekstra smag med forskellige dressinger. Prøv eksempelvis at servere en lækker og nem peanut-dip til dine ruller!
Rør to spsk. peanutbutter med saften af en lille limefrugt, en tsk. rørsukker, en spsk. sojasauce og en spsk. sød chili. Det giver en skøn, cremet og pikant sauce til rullerne. Hvis du får rester til overs, så kan saucen også bruges som dressing til en sprød salat.

Prøv også spyd med Veggie Deller og tzatziki

Serveringstip
Du kan bruge alle former for sprøde grøntsager i dine ruller, alt efter hvad du har lyst til. Både fintsnittede gulerødder, hele blade af icebergsalat, agurk i tynde bjælker og fennikel i strimler er lækre sprøde elementer i en rulle.

Friske forårsruller i madpakken
Med vegetariske vietnamesiske forårsruller har du altid en nem og smagfuld ret med masser af grøntsager. De friske forårsruller er også gode at tage med i madpakken.

Rullerne er hurtige at rulle sammen, hvis fyldet er klart, men du kan faktisk også forberede dem aftenen i forvejen. Bare sørg for at pakke rullerne sammen hver for sig i film, og læg på køl. Tag lidt af din yndlingsdressing med i en lille beholder – og du har dagens mest populære madpakke i tasken!

 

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 472
Energi (kcal) 106 499
Energi (kJ) 443 2090
Fedt (g) 6,8 32
 - heraf mættede fedtsyrer (g) 1,1 5,1
Kulhydrater (g) 11 51
 -heraf sukkerarter (g) 4,1 19
Kostfibre (g) 2,7 12,5
Protein (g) 2 10
Salt (g) 0,6 2,9
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱